Lasse Andersson var ikke med, da HØJ indledte sæsonen med en overbevisende sejr. Den danske landsholdsspiller har døjet med problemer i knæet, men ifølge hovedpersonen selv er der ikke grund til stor bekymring:
“Vi må vi se, hvordan det går, når der er ro på. Men der burde ikke gå meget mere end to kampe, før jeg er tilbage igen,” fortæller Andersson til TV 2 Sport.
Han fortæller desuden, at skaden ikke er opstået som følge af en ny episode, men derimod er noget, der skulle håndteres, inden sæsonen for alvor gik i gang.
Dermed kan HØJ-fansene formentlig se frem til at få den rutinerede bagspiller på banen inden længe, når HØJ skal jagte oprykningen til Bambuni Herreligaen. Med sejren over Aarhus Håndbold har holdet allerede fået en god start.





























