Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Problemløst afmonteret: Bent Nyegaard fælder klar dom over tysk rivalopgør

Bent Nyegaard fælder en klar dom på TV 2 Sport efter SC Magdeburgs 32-26-sejr over THW Kiel: Hjemmeholdet afmonterede rivalerne fra start til slut.

SC Magdeburg satte onsdag aften en tyk streg under deres suverænitet i Bundesligaen, da de på hjemmebane i Getec Arena besejrede ærkerivalerne fra THW Kiel med 32-26 efter 15-9 ved pausen.

På TV 2 Sports hjemmeside fælder håndboldekspert Bent Nyegaard en klokkeklar dom over opgøret:

“Med sin 28. sejr i træk på hjemmebanen Getec Arena spillede SC Magdeburg sig tilbage som duks i den tyske Bundesliga, da de problemløst afmonterede THW Kiel fra start til slut. Halvlegsføringen på 15-9 blev fastholdt til slutresultatet 32-26. Den kroatiske målmandsduo – Kuzmanovic og Mandic – imponerede stort og overgik langt Kiel-duoen Wollf og de Vargas. Omar Ingi Magnusson blev kampens topscorer med hele 11 mål på 13 forsøg. Magnus Saugstrup var nok en gang forsvarsdirigenten over alle og bidrog yderligere med tre scoringer på lige så mange forsøg.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder