Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Profil gjorde comeback og satte gang i Bundesligaklub

Renars Uscins var tilbage efter sin skulderskade, og med den tyske landsholdsspiller på banen fik Hannover endelig hul på udesejrene.

Hannover-Burgdorf havde ventet længe på en udesejr i Bundesligaen.

Lørdag kom forløsningen så, da Hannover besejrede oprykkerne fra Bietigheim med 31-29.

En stor del af opmærksomheden samlede sig samtidig om Renars Uscins, som var tilbage efter problemer med skulderen.

Uscins begyndte på bænken, men da han kom på banen, fik Hannover for alvor skabt afstand. Gæsterne gik fra en tæt kamp til en føring på seks mål ved pausen og var senere foran med hele ni.

Bietigheim kom dog tilbage og gjorde afslutningen unødigt spændende, men Hannover holdt fast i sejren. Uscins bidrog selv med fem scoringer, mens August Pedersen blev topscorer med syv.

Efter kampen var Uscins naturligvis glad for at være tilbage på banen.

“Man er bare nødt til at bide tænderne sammen, det er en del af vores sport. Men jeg er virkelig, virkelig glad for at være tilbage i kampen.”, siger han til Sport Bild.

Dermed fik Hannover ikke bare to point på kontoen. Holdet fik også Uscins tilbage i kampform på et vigtigt tidspunkt i sæsonen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder