Da beskeden ramte en sommerfredag sidste år, ændrede alt sig for den norske håndboldstjerne Camilla Herrem. Midt i en succesfuld karriere fik hun konstateret brystkræft. I podcasten Ida med hjertet i hånden fortæller den 39-årige profil, hvordan hun kom igennem de første svære dage, hvor familie og venner stod tæt omkring hende.
Hun lægger ikke skjul på, hvor meget det betød, at de nærmeste bare var der, uden nødvendigvis at stille spørgsmål.
“Jeg er evigt taknemmelig for min familie og mine venner for den måde, de stillede op på,” siger Herrem til VG og understreger, at nærvær var vigtigere end ord.
Allerede dagen efter den chokerende besked tog hun sammen med sin søster Cathrine hjem til barndomshjemmet, selv om deres mor endnu ikke var kommet hjem fra en afbrudt ferie. Her valgte de en utraditionel måde at håndtere situationen på. “Vi tog hjem til mor og åbnede nogle champagneflasker, satte musik på, dansede, lo og græd,” fortæller Herrem.
Senere barberede søsteren hendes sidste hår af. Kort tid efter var hun tilbage på håndboldbanen, og blot to måneder efter sæsonstart spillede hun igen. Under hele forløbet var hendes mand og Sola-træner Steffen Stegavik en afgørende støtte. “Steffen har været den tryggeste person i verden. Jeg tror ikke, han forstår, hvor meget han har betydet,” siger hun.
Comebacket kulminerede med sportslig succes. Sola sikrede sig serieguldet med to runder tilbage, hvor Herrem stod bag hele 105 scoringer. I Champions League har hun desuden leveret 57 mål i denne sæson. Hun blev opereret i december og blev samtidig erklæret kræftfri.
Selv om fysikken i høj grad er vendt tilbage, er det mentale efterspil fortsat en udfordring. I et interview før påske fortalte hun om usikkerheden efter endt behandling. “Jeg har fået tæt opfølgning, men jeg bliver bange indimellem. Tankerne vandrer, uanset om jeg vil eller ej,” siger hun og fortsætter:
“De er ikke nemme at styre. Man er i en rutsjebane hver anden dag. Sådan er det. Det er stadig meget nyt, og den mentale del er den sværeste af alt. Det tror jeg, mange kan genkende.”
