Dylan Nahi vender tilbage til Paris Saint-Germain Handball.
Den franske landsholdsspiller skifter tilbage til klubben fra sæsonen 2027/28, seks år efter at han forlod PSG.
I et interview med PSGTV sætter Nahi nu ord på sit kommende comeback i den franske hovedstad.
“Jeg er stolt over at skrive under her. Jeg er glad for at kunne komme hjem. Da jeg rejste, var jeg bare en dreng. Nu kommer jeg tilbage som en etableret spiller, og det var et af mine mål. Jeg ville bære denne trøje igen. Mit liv er her. Paris er min klub og min by. Jeg ville tilbage, og jeg er meget heldig, at det er lykkedes,” siger Dylan Nahi til PSGTV.
Nahi fortæller, at årene uden for PSG har udviklet ham både som spiller og menneske.
“Jeg har fået erfaring og modenhed. Den Dylan, der kommer tilbage, er ikke den samme som den, der rejste,” siger han.
Selv om han har været væk fra klubben, har han fulgt PSG tæt.
“Jeg har fulgt klubben, siden jeg rejste. Jeg har lagt mærke til, at ligaen bliver tættere og tættere for hvert år,” siger Dylan Nahi.
Den franske fløjspiller har også stærke minder fra sin første tid i PSG.
“Jeg husker mine første dage her meget tydeligt. Det er gode minder. Jeg er glad for at være tilbage og få chancen for at skabe nogle nye. Jeg har savnet fansene. Jeg husker banneret ved min sidste kamp her. Jeg har også savnet hele klubben og det at bære denne trøje,” siger Dylan Nahi.





























