Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Pytlick åbner for tidlig Flensburg-exit: Ser gerne klubskifte til sommer

Landsholdsprofilen bekræfter nu, at han ønsker at forlade Flensburg før tid og håber, at skiftet kan gennemføres allerede til sommer.

Simon Pytlick afslører nu en helt ny detalje i sit klubskifte: Han håber at forlade SG Flensburg-Handewitt allerede til sommer – 1,5 år før planlagt. Det kommer efter en periode, hvor landsholdsprofilen har følt sig overladt til sig selv i stormvejret efter offentliggørelsen af skiftet til Füchse Berlin.

Den 25-årige venstre back fortæller, at klubben ikke greb ind, da kritikken fra fans tog fart, og at det har været med til at styrke ønsket om et hurtigere farvel.

”Det er klart, når man har taget beslutningen, så kunne jeg godt tænke mig, at det sker før,” fortæller han til SE&HØR, og fremhæver at også Flensburg skal til at bygge noget nyt op.

Han tilføjer dog:

“Jeg er klar til at komme videre, men man må ikke betvivle, at jeg kommer til at give mig 100 procent.” understreger Pytlick, der peger på Berlin-systemet og samspillet med Mathias Gidsel som årsager.

Pytlick har oprindeligt kontrakt med Berlin fra sommeren 2027-2030.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder