Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Pytlick er tvivlsom til europæisk brag

Simon Pytlick er tvivlsom for SG Flensburg-Handewitt før tirsdagens European League-kamp mod Skanderborg AGF, hvor også Niclas Kirkeløkke er usikker, mens Luca Witzke og Lukas Jørgensen er definitivt ude.

SG Flensburg-Handewitt går ind til tirsdagens ottendedelsfinale i European League mod Skanderborg AGF med fortsatte problemer på skadesfronten.

Ifølge det tyske medie SHZ er Simon Pytlick tvivlsom til opgøret, der spilles tirsdag klokken 18.45. Den danske profil døjer med en forstrækning i mavemusklen, og derfor er hans deltagelse endnu usikker.

Det samme gælder Niclas Kirkeløkke, som er ramt af maveonde.

Til gengæld står det allerede klart, at SG må undvære to spillere i det første opgør. Luca Witzke sidder ude med en skulderskade, mens Lukas Jørgensen fortsat er ude med en knæskade.

Den pressede personalesituation kan betyde, at cheftræner Ales Pajovic tager en eller flere unge spillere med til Danmark. Ifølge SHZ bliver den endelige beslutning dog først truffet kort før kampen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder