SG Flensburg-Handewitt fortsætter den perfekte start på Bundesliga-sæsonen.
Lørdag blev HC Erlangen besejret med 38-33, og dermed står den tyske storklub med tre sejre i tre kampe.
Simon Pytlick spillede en hovedrolle i sejren. Den danske bagspiller scorede ni gange og var blandt hjemmeholdets bedste.
Emil Jakobsen blev dog holdets topscorer med 10 mål, mens Lasse Møller, Emil Bergholt og Niclas Kirkeløkke også kom på tavlen.
Dermed stod de danske spillere for hele 23 af Flensburgs 38 scoringer.
Efter kampen var Simon Pytlick tilfreds med sejren, selv om han også kunne se plads til forbedringer.
“God kamp. Jeg synes, vi alle gerne vil stå lidt bedre i forsvaret, og måske lukkede vi tre-fire mål for meget ind. Til gengæld fungerer vores angreb virkelig godt lige nu, og det er selvfølgelig fedt at spille foran de fantastiske fans. Vi er tilfredse og ser frem mod den næste kamp”, siger han til klubbens Facebookside.
Se hele klubbens interview med Simon Pytlick i videoen herunder:




























