SG Flensburg-Handewitt tabte 42-44 til SC DHfK Leipzig ved Hummel Cup i Aue efter en kamp, hvor offensiven fungerede langt bedre end defensiven.
Flensburg var bagud 20-23 ved pausen og havde store problemer med at få lukket ned for Leipzig gennem hele opgøret. Til gengæld producerede holdet masser af mål i den anden ende.
Simon Pytlick var blandt de danske profiler i kampen og satte efterfølgende klare ord på problemet.
“Når man lukker 44 mål ind, får man det fandeme svært. Offensivt gik det godt, men i forsvaret var både vores kommunikation og indstilling helt ved siden af. Det skal vi forbedre – og det er præcis det, preseason er til for,” siger Simon Pytlick til klubbens hjemmeside.
Simon Møller markerede sig også og reddede blandt andet to straffekast, mens Emil Bergholt og Niclas Kirkeløkke ligeledes kom på tavlen.
Flensburg skal lørdag spille om tredjepladsen ved turneringen.




























