Nordsjælland Håndbolds pludselige fyring af Tobias Aagaard efter blot 19 dage har skabt debat.
I “Sportstalk” på Viaplay Sport News blev sagen diskuteret af Jason Watt, Peter Sørensen og Michael Rasmussen.
Her blev Michael Rasmussen spurgt til, hvad der efter hans opfattelse kan ligge bag den opsigtsvækkende beslutning.
“Det lyder næsten som om, at der har siddet nogle forældre til nogle U17-spillere og sagt: Hvordan kan I sætte ham her til at tage sig af jeres elitehold? Han skal jo have slået nogen nærmest, synes jeg,” siger Michael Rasmussen i programmet.
Nordsjælland Håndbold har tidligere oplyst, at fyringen skyldes “uacceptabel kommunikation over for unge spillere”.
Hvad der konkret ligger bag formuleringen, er dog fortsat uklart.
Viaplay Sport News oplyser, at mediet ikke har kunnet få en kommentar fra hverken Nordsjælland Håndbold eller Tobias Aagaard om den konkrete baggrund for fyringen.
Efter trænerfyring i Nordsjælland: Ny assistent tilknyttes ligaholdet
Nordsjælland måtte reagere hurtigt efter det pludselige farvel til Tobias Aagaard. En nyligt tiltrådt mand har allerede fået en helt ny rolle omkring ligaholdet.
Nordsjælland henter tidligere ligaspiller som ny talentchef
Kort før trænerfyringen hentede Nordsjælland en tidligere ligaspiller ind som Aagaards afløser i talentafdelingen. Ansættelsen blev dengang betegnet som et decideret scoop.
Talentchef får større rolle i Nordsjælland Håndbold
Blot måneder før den opsigtsvækkende fyring havde Nordsjælland vist stor tillid til Tobias Aagaard. Han blev både bundet længere til klubben og tildelt et større ansvar.





























