Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Regnskab afslører: KIF Kolding styrtbløder

KIF Kolding står foran et markant skifte i næste sæson. Flere af de tunge profiler forsvinder, og nu viser regnskabet for 2024/25, hvorfor det økonomiske fundament spiller en central rolle i forandringerne.

Flere profiler som Tobias Ellebæk, Jonas Tidemand, Emil Tellerup og Jens Svane forlader KIF Kolding til sommer, mens klubben står over for økonomiske udfordringer.

Ifølge JydskeVestkysten har KIF Kolding brugt væsentligt flere midler, end de har tjent i denne sæson, hvor forsøget på at bevare det sportslige niveau har kostet mere, end klubben kunne bære alene. Resultatet blev et underskud på næsten 7,9 millioner kroner. En gruppe investorer har dog tilført 10,3 millioner kroner i gruppebidrag, som ikke tæller som indtægt, men har løftet klubbens egenkapital til et positivt niveau på 1,7 millioner kroner.

Ledelsen ser underskuddet som en målrettet investering i fremtiden og understreger, at den økonomiske situation ikke er udtryk for en kollaps, men snarere en sæson, hvor klubben har kæmpet for at blive i ligaen for enhver pris. KIF Kolding forventer et underskud på 2,8 millioner kroner næste år, men regner med støtte fra hovedaktionæren på omkring 4,5 til 5 millioner kroner. Klubben fortsætter dermed endnu en sæson takket være stærke ejere, selvom flere af de højstlønnede spillere ikke er med i den kommende sæson.

Kilde: JydskeVestkysten

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder