Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

REHH opruster uden for banen: Henter markant profil ind

REHH styrker organisationen med Christian Hjermind, der skal bidrage til klubbens kommercielle udvikling og strategiske partnerskaber.

Ribe-Esbjerg HH har styrket organisationen med et nyt navn uden for banen.

Klubben har indgået et konsulentsamarbejde med Christian Hjermind, som skal hjælpe med at udvikle klubbens strategiske partnerskaber og kommercielle muligheder.

Den tidligere landsholdsspiller skal især bidrage med erfaring inden for relationer, netværk og forretningsudvikling. Målet er at skabe endnu mere værdi for både nuværende og kommende samarbejdspartnere.

“Vi ønsker løbende at styrke organisationen med de rette kompetencer, og Christian kommer med en profil og erfaring, som kan bidrage positivt til vores videre udvikling”, siger REHH-direktør, Jesper Holm, til klubbens hjemmeside.

Christian Hjermind bliver dermed endnu en del af REHH’s arbejde med at skabe et stærkere fundament for klubbens fortsatte udvikling.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder