Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Rokade på TV 2: Bytter rundt på profilerne før håndbold-slutrunderne

TV 2 ryster posen forud for de kommende slutrunder: Morten Ankerdal og Stine Bjerre Mortensen bytter roller i dækningen af håndboldlandsholdene.

Når TV 2 i december og januar blænder op for de traditionsrige slutrunder i håndbold, bliver det med markante ændringer i front for dækningen af de danske landshold.

Kanalen har valgt at bytte rundt på to af sine mest markante profiler. Det betyder, at Morten Ankerdal fremover overtager værtsrollen i studiet under kvindelandsholdets kampe, mens Stine Bjerre Mortensen i stedet skal styre slagets gang, når herrelandsholdet skal i ilden.

Beslutningen bunder i et ønske om at forny slutrundedækningen med et friskt pust, forklarer chefredaktør på TV 2 SPORT, John Jäger:

“Vi er jo vildt privilegerede ved at have mange dygtige værter ansat, så nu har vi valgt at rokere rundt og få nye øjne på vores landsholdsdækning både hos herrerne og kvinderne. Jeg er overbevist om, at det vil løfte vores dækning yderligere og give ny power og et nyt udtryk,” udtaler John Jäger til TV 2 SPORT.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder