Det rumænske håndboldforbund har reageret med karantæner efter flere regelfejl under den rumænske Supercup.
Tre dommerobservatører er blevet straffet med mellem tre og fem spilledages udelukkelse. Den hårdeste sanktion er tilfaldet Valeriu Călina, der har fået fem spilledages karantæne i den bedste kvinderække.
Straffen kommer efter hans indsats i kvindernes Supercup-opgør mellem Gloria Bistrița og CSM București, hvor der ifølge afgørelsen var tale om utilsigtet, men forkert anvendelse af spillereglerne.
Også Adrian Rucoi og Valentin Ursu er blevet sanktioneret. De to observatører har hver fået tre spilledages karantæne i den bedste herreliga efter regelfejl i mændenes Supercup-kampe med Dinamo București og SCM Politehnica Timișoara.
Alle tre sanktioner trådte i kraft den 2. september. Fejlene ændrede ikke kampenes endelige resultater, men forbundet vurderer, at arbejdet ved dommerbordet ikke levede op til de krævede standarder.
Kæmpe dommerskandale i europæisk kvindehåndbold: Får ti spilledages karantæne
Dommerparret fra den omdiskuterede semifinale mellem Bistrița og CSM București blev langt hårdere ramt, da forbundet vurderede, at fejlene påvirkede kampens udfald.
CSM Bucuresti i voldsomt angreb på forbundet efter skandaløst nederlag
CSM førte med seks mål før kollapset mod Bistrița, og efter nederlaget rettede klubben et opsigtsvækkende angreb mod både dommerne og forbundet.
Forbund slår ned på nedsættende udtalelser: Bødestraf til rumænsk danskerklub
SCM Râmnicu Vâlcea blev også en del af Supercup-efterspillet, da klubbens offentlige dommerkritik førte til en økonomisk sanktion fra disciplinærudvalget.





























