Tidligere på dagen kunne TV2 Sport erfarer, at Henrik Møllgaard bliver den kommende assisterende landstræner på det danske herrelandshold. Dermed overtager han jobbet efter Henrik Kronborg som tidligere på året kunne offentliggøre, at han havde valgt at stoppe på landsholdet efter mere end 10 år som ass. træner.
Henrik Møllgaard arbejder i øjeblikket som assisterende træner for den franske topklub Paris Saint Germain – et job han overtog tilbage i sommers kort tid efter, at han selv havde valgt at slutte sin egen profesionelle håndboldkarriere.
Og ekspert og tidligere landsholdsspiller Claus Møller Jacobsen ser valget af netop Henrik Møllgaard som den kommende assisterende landstræner som en god beslutning:
“Landsholdet får en assistent, der kender Nicolaj Jacobsen og spillerne på landsholdet indgående. Han har også et indgående kendskab til taktikken og hele det setup, der er på landsholdet, så jeg vil sige, at det var et oplagt valg.” siger Claus Møller Jacobsen til TV2 Sport.
Henrik Møllgaard nåede selv i sin tid som landsholdsspiller at spille 230 landskampe for Danmark, og var bl.a. med til at vinde OL-guld 2 gange og VM-guld 4 gange.





























