Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Sådan vil Danmark ryste Norge - tredje gang skal ikke være lykkens gang

Danmark og Louise Burgaard vil med fysik, fight og forbilledlige tacklinger kyse de norske spillere, der igen skal have noget at pive over. Og så er der vist noget med et OL-kompleks. 

LILLE STADIUM (LILLE, HBOLD.DK): Så står de overfor hinanden igen i en vigtig slutrundekamp: Danmark mod Norge. 

Vi skal ikke tænke alt for længe over, hvem der har overhånden, de fleste sejre og meritter, men det er bagspiller Louise Burgaard faktisk ligeglad med. 

Det er 12 år siden, at det danske kvindelandshold senest var med til OL - men det er faktisk også lige så lang tid siden, at Norge vandt OL-guld. De seneste to olympiske lege er det nemlig ”kun” blevet til bronzemedaljer. 

Ved semifinalen i 2016 tabte Norge til Rusland efter forlænget spilletid. Fem år senere i Tokyo tabte nordmændene igen til russerne - ikke efter forlænget spilletid men igen med ét mål.

Nu venter Danmark. OL-komplekset kan og skal udnyttes i aftenens semifinale, siger Burgaard:

- Norge er jo nok den største modstander, man kunne møde, men det er bare de største, der står tilbage i OL-semifinalerne. Vil man stå med guldet om halsen, skal man også slå de største. Sådan er det jo. Nu har Norge har stået i to OL-semifinaler og tabt dem. De er også under pres for, at nu skal det lykkes, siger Louise Burgaard til HBOLD.dk og fortsætter:

- Stine Oftedal slutter også karrieren om lidt, så der er et godt pres på dem. Det skal vi udnytte. Nu har vi tabt til dem de sidste tre kampe, overbevisende. Vi har underdog-rollen. Vi har kæmpestor respekt for Norge, men vi skal tage det ned på et niveau, hvor de også har svagheder. Norge tabte til Sverige, som vi har slået. Vi skal ikke sætte dem op på en piedestal.

- Sverige viste, at man skal have kampen nede på et lavt antal tekniske fejl, så de ikke løber over os. Vi skal passe på med de satsede indspil. Vi skal give dem nogle tæsk, som de har pebet over. Det skal vi skrue endnu mere op for. Kan vi udfordre dem i vores egen comfortzone, så har vi en chance.

- Så handler det om at gå selvfølgelig til stregen men måske også lidt over?

 - Vi skal være kyniske i det, vi vil. Vi vil skal kigge på, hvor vi gerne vil have afslutningerne fra, og hvem der skal tage beslutningerne. Norge har en bredere trup end Holland og endnu mere rutine i bagkæden med Oftedal, Mørk, Kristiansen og Reistad. Så er der mange, der glemmer Kari Brattset. Hun er en stor nøgle og hende, der binder det samme i begge ender af banen. 

- Vi skal have bund i vores forsvar og ikke lade hende rykke rundt ind under os, slutter Louise Burgaard. 

De forsvarende franske olympiske mestre møder Sverige klokken 16.30 i deres semifinale.

Norge og Danmarks spiller klokken 21.30.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER