Den norske stjerne Sander Sagosen har efterhånden været en fast del af det norske landshold i mere end et årti, hvor det siden hans debut tilbage i 2013 er blevet til i alt 194 landskampe for Norge.
Og i aftenens Golden League opgør mod Danmark opnåede Sagosen en helt særlig milepæl for det norske landshold. For da han i anden halvleg sendte bolden forbi Emil Nielsen for fjerde gang i opgøret rundede den norske bagspiller 940 mål for det Norge, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i historien på det norske herrelandshold.
Målrekorden har ellers siden 1998 tilhørt den norske legende Roger Kjendalen, men må nu se den blot 30-årige Aalborg-profil snuppe rekorden.





























