Skanderborg AGF måtte søndag se sig besejret med 28-31 af Aalborg Håndbold i herrernes Super Cup.
For østjyderne blev opgøret et deja-vu fra forårets DM-finaler, hvor holdet ligeledes pressede de forsvarende mestre til det yderste uden at få det afgørende overtag til sidst.
Efter slutfløjt var der da også en velkendt følelse hos Skanderborg AGF-fløjen Jesper Cieslak.
“Jeg gentager lidt mig selv, ligesom jeg gjorde efter DM-finalerne. Det var lige ved og næsten. Vi kan tage meget med herfra. Vi har ikke haft den bedste opstart resultatmæssigt, men jeg synes, at vores vilje og gejst er noget, vi kan tage med, når man tænker på, at vi møder et af de bedste hold i verden,” siger Jesper Cieslak til TV 2 SPORT.
Profil tror på sejr i DM-finale: Vi har presset dem til det yderste
Følelsen af at være tæt på Aalborg er langt fra ny i Skanderborg AGF. Allerede under DM-finalerne var troen stor på, at det sidste lille skridt kunne tages.
Niklas Landin reagerer på afgørende straffekastredning
Hvor små marginalerne kan være mod Aalborg, viste den første DM-finale tydeligt. Her blev Skanderborg AGF nægtet udligningen i kampens absolut sidste sekund.
Skadeschok under Super Cup: Emil Lærke ude med skulderproblemer
Skanderborg AGF måtte ovenikøbet gå ind til Super Cup-opgøret uden en af bagkædens største profiler. Fraværet gav et andet navn markant mere ansvar mod mestrene.





























