LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

SAH-profil: Gør man det hernede, så bliver man straffet og det blev vi i dag

Skanderborg AGF Håndbold var lige ved og næsten i det sydfynske.

Lørdag eftermiddag tørnede Nick Rasmussens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra GOG, da de to mandskaber krydsede klinger i 16. spillerunde i Herreligaen.

I Phønix Tag Arena var værterne skarpest i 1. halvleg og kunne gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 19-13.

I de sidste 30 minutter leverede de gæstende østjyder et fremragende comeback og var endda foran med to med 8 minutter igen. GOG holdt dog hovedet koldt og fik det vendt til deres fordel til sidst.

Da haluret lød for sidste gang kunne hjemmeholdet glæde sig over en sejr på 35-34.

Se kampen i tal HER

’’Vi får kæmpet os utroligt flot tilbage ad to omgange. I anden halvleg balancerer vi på en knivsæg. Vi kommer foran med to, og der skal vi være skarpere, mere modne og spille det, vi ved, der fungerer. Vi skal trække noget mere tempo ud, spille mere skematisk og sikre, at vi ikke laver fejl – for hvis man gør det hernede, så bliver man straffet og det blev vi i dag”, sagde SAH-profilen Emil Lærke til klubbens hjemmeside efter kampen.

Næste opgave for Emil Lærke og co. er den 21. december, når de på hjemmebane byder ligaoprykkerne fra Grindsted op til dans.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder