Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Sandra Toft tilbage på landsholdet: Helle Thomsen har vækket EM-tankerne igen

Sandra Toft er tilbage omkring det danske landshold efter næsten to års fravær og vil ikke afvise et comeback, der kan række helt frem til EM i december.

Næsten to år er gået, siden Sandra Toft senest stod i det danske landsholdsmål. Nu er den rutinerede målvogter tilbage i truppen, og meget har ændret sig siden EM-finalen i 2024.

Den 36-årige Györ-keeper blev mor til en datter i december sidste år. Derfor har landsholdet naturligt fyldt mindre i en periode, men Helle Thomsen har nu fået tankerne om rødt og hvidt tilbage hos Toft.

“Tankerne omkring landsholdet har været lidt standby. Der har været noget større end landsholdet i mit liv. Og det er jo min datter. Men Helle har så vækket de tanker igen,” siger Sandra Toft til DR Sporten.

Også på banen oplever Toft en forandring. Holdkammeraterne har fortalt hende, at hun virker mere rolig, efter hun er blevet mor.

Lørdag kan målvogteren få sin første landskamp siden EM-finalen i 2024, når Danmark spiller EHF Euro Cup.

Comebacket kan samtidig blive mere end en enkelt landsholdssamling. Datterens første fødselsdag falder midt under EM i Tyrkiet i december, men Toft vil ikke afvise at tage med til slutrunden, hvis Helle Thomsen vælger hende.

Ikke let at vende retur til kvindelandsholdet – “Dårlig samvittighed og skyldfølelse” er en del af gamet
Sandra Toft har stadig samme ambitioner på banen, men den første landsholdssamling som mor har også ført helt nye følelser med sig.

Sandra Toft gør landsholdscomeback: Udtaget til EHF Euro Cup Final4
Helle Thomsen fulgte Tofts stærke sæsonstart i Györ tæt, inden den rutinerede keeper igen blev hentet ind i konkurrencen om de danske målmandspladser.

Danske landsholdsdarlings tog teten i vigtigt Champions League opgør – og møder til landsholdssamling med selvtillid!
Kort før landsholdssamlingen leverede Sandra Toft vigtige redninger efter pausen, da Györ satte Storhamar på plads i Champions League.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder