Simon Pytlick har pådraget sig et brækket underarmsben og skal opereres. Ifølge DanskHåndbold kan han være ude resten af sæsonen og vil ikke deltage i den kommende samling med landsholdet.
I stedet bliver det Lasse Møller, som træder ind på holdet. Den 28-årige Flensburg-spiller, der allerede har 16 A-landskampe på CV’et, tilslutter sig landsholdet den 10. marts.
Landsholdet rejser den 12. marts til Frankrig for at spille EHF Euro Cup og møder igen Frankrig den 15. marts i Sydbank Arena i Kolding. Kampen bliver Henrik Møllgaards sidste på landsholdet.
Kilde: DanskHåndbold.dk





























