Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Skader tvinger Nikolaj Jacobsen til at indkalde nye spillere

Nicolaj Jørgensen og Aaron Mensing er indkaldt til det danske landshold før Golden League, efter at Marinus Munk er blevet skadet og Simon Pytlick er tvivlsom.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sendt bud efter to nye spillere til den danske landsholdstrup før Golden League i Royal Arena. Det oplyser DanskHåndbold i en pressemeddelelse.

Nicolaj Jørgensen fra HSV Hamburg og Aaron Mensing fra MT Melsungen er blevet indkaldt til samlingen, der begynder tirsdag. De to spillere træder ind i truppen, efter at Marinus Munk er blevet skadet, mens Simon Pytlick fortsat er tvivlsom.

Pytlick møder ind til landsholdslejren, men det er endnu uklart, om han bliver klar til kampene.

Med indkaldelsen af Nicolaj Jørgensen er der nu fem debutanter i den danske trup. Udover ham gælder det Cristoffer Bonde, Victor Norlyk, Frederik Bjerre og Steven Plucnar.

Danmark spiller tre kampe i Golden League i Royal Arena mod Norge, USA og Holland.

Programmet ser således ud:
19. marts kl. 20.15: Danmark – Norge
21. marts kl. 16.00: Danmark – USA
22. marts kl. 16.00: Danmark – Holland

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder