Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Skal København være vært for De Olympiske Lege?

Københavns Kommune har budgetteret med i 2025 at igangsætte en forundersøgelse af, hvad der skal til for at kunne afholde verdens største sportsbegivenhed i København.

I en pressemeddelelse fra Københavns Kommune fremgår det, at der er afsat en halv million kroner til en forundersøgelse af mulighederne for at afholde OL i København. Derudover fremgår det af pressemeddelelsen, at Københavns Kommune vil lægge et bud på afholdelse af ungdoms-OL.

Ifølge DR Sporten har Mia Nyegaard, der er kultur- og fritidsborgmester udtalt, at ambitionen er det mindste og mest bæredygtige OL nogensinde.  

Hun har desuden været på inspirationstur til OL i Paris i sommers for blandt andet at undersøge, hvorvidt det er muligt at afholde nogle sportsbegivenheder i Nyhavn, lave en OL-by på et krydstogtskib, samt opbygge et genanvendeligt stadion, der kan pilles ned igen efter brug:

“Jeg drømmer om at få OL til København, fordi jeg tror på, det kan inspirere rigtigt mange mennesker til at ville gøre deres ypperste. Men også for at vise alt det, som vi kan herhjemme i forhold til at organisere idræts-events,” sagde Mia Nyegaard til DR Sporten under OL i Paris.

Og der er ingen tvivl om, at OL i København ikke er noget man bare lige gør. Det vil koste mange penge og enorm organisering, så der skal stilles garanti for finansieringen før IOC overhovedet vil tage byen op til overvejelse.

I 2028 skal OL afholdes i Los Angeles og i 2032 bliver det i Brisbane. Et OL i København vil dermed tidligst kunne blive i 2036, mens det ungdoms-OL, som Københavns Kommune vil byde ind på, ligger i 2030. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER