Live – Mest læste Håndboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Skarp duel: Mathias Gidsel eller Emil Nielsen kan tage ny pris fredag

To ud af tre spillere er er danskere i kampen om at blive årets mandlige håndboldspiller i verden.

To af Danmarks store håndboldnavne, Emil Nielsen og Mathias Gidsel, er blandt de tre finalister til “2025 IHF Male World Player of the Year”. Også kendt som årets spiller i verden.

Det oplyser det internationale håndboldforbund IHF på deres hjemmeside.

Den tredje finalist er kroatiske Ivan Martinović, der også har markeret sig stærkt internationalt.

Både Nielsen og Gidsel har været centrale for Danmark på højeste niveau og leveret stærke præstationer for klub og landshold i 2025.

Nomineringsprocessen kombinerer fanstemmer, landstrænere og eksperter fra IHF’s såkaldte Commission of Coaching and Methods.

Det betyder, at både publikum og fagfolk har haft lige stor indflydelse på resultatet om, hvem der bliver årets spiller i verden.

Det endelige resultat bliver afsløret fredag den 13. februar klokken 12:00, når verdens bedste mandlige håndboldspiller for 2025 officielt kåres.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder