Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Skjern-profil efter nederlag: Nu skal vreden bruges

Skjern Håndbold fik en svær start mod GOG, men Hugo Stuivers har allerede blikket rettet mod næste kamp og jagten på revanche.

Skjern Håndbold måtte rejse hjem fra sæsonpremieren uden point, efter GOG tirsdag aften vandt 35-29.

For Hugo Stuivers blev kampen samtidig hans første ligakamp i Skjern-trøjen. Stregspilleren mener især, at holdets problemer i begyndelsen af begge halvlege blev afgørende for resultatet.

Skjern fik ganske vist arbejdet sig tilbage efter den dårlige start og havde flere muligheder for at bringe sig helt tæt på, men hver gang blev der begået fejl, som gav GOG muligheden for at slå tilbage.

GOG’s fart og evne til at udfordre Skjern spiller for spiller voldte også problemer, vurderer Hugo Stuivers.

“Der er masser af revanchelyst nu. Vi har en kamp mod Ringsted som den næste, og vi skal tage vreden over, at vi tabte den første kamp, med os. Den skal vi bruge til at vinde den næste”, siger han til klubbens hjemmeside.

Næste opgave for Skjern Håndbold er allerede på lørdag eftermiddag, hvor de på udebane støder sammen med TMS Ringsted.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder