Skjern Håndbold må undvære Jon Lindenchrone i den kommende ti.
Højrebacken har pådraget sig en skade i den ene tommelfinger og er derfor ude på ubestemt tid.
Skaden betyder samtidig, at Lindenchrone ikke kommer i spil, når Skjern onsdag aften møder Aalborg Håndbold i en testkamp i Frederikshavn.
“Det er selvfølgelig rigtig synd for Jon, og vi håber, at han snart er tilbage igen. Heldigvis er vi begunstiget af en bred trup med mange dygtige højrehænder, som vi nu får mulighed for at afprøve på højreback,” siger cheftræner Oscar Carlén til klubbens hjemmeside.
Testkampen mod Aalborg bliver Skjerns fjerde i opstarten og fløjtes i gang klokken 19.00.




























