Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Skolegang hæmmer ung GOG-komet der storroses af træneren

Oskar Møller spillede en markant rolle for GOG mod Füchse Berlin, og Kasper Christensen roser den unge venstrehåndedes niveau.

GOG tabte forleden 33-34 til Füchse Berlin i en træningskamp, men en af de spillere, der markerede sig for fynboerne, var unge Oskar Møller.

Den venstrehåndede spiller er primært højre back, men blev mod Füchse også brugt på fløjen i angrebet, mens han dækkede back i forsvaret.

Møller spillede hele anden halvleg, og det glædede GOG-træner Kasper Christensen.

“Jeg er glad for mange ting, og jeg kan også nævne William Dalby, som spiller en fin kamp, og jeg er rigtig glad for, at Oskar Møller spiller hele anden halvleg – han spiller den her fløj-back og dækker op på samme niveau som Lasse Vilhelmsen, og det er altså på et meget højt niveau,” siger Kasper Christensen til Avisen Danmark.

Den unge spiller er dog ikke altid til rådighed for GOG i hverdagen.

Møller går på Oure Kostgymnasium, og det gør det ifølge Christensen vanskeligt at have ham med til alle træninger.

“Vi så muligheden for at give Oskar nogle minutter i anden halvleg, fordi han gjorde det godt, og vi har svært ved at få ham med til træningen, fordi han går i skole.”

GOG har fremtiden på plads på højre back
GOG har allerede bundet Oskar Møller langt ud i fremtiden. Klubben ser nogle helt særlige kvaliteter i den unge venstrehåndede spiller.

U20-herrerne vinder tæt generalprøve før EM
Oskar Møller var blandt flere GOG-talenter i den danske U20-trup før sommerens EM. Her blev de unge danskere testet helt til det sidste inden slutrunden.

GOG har ny assistenttræner på plads
GOG har hentet en træner med indgående kendskab til klubbens talentmasse tættere på ligaholdet. Netop forbindelsen mellem ungdom og senior var central i valget.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder