Skuffede tyskere inden VM: Vi ser ikke alt for godt ud
Tyskland vandt lørdag 28-26 over Brasilien i Hamborg.
Efter kampen var der skuffelse at spore hos de tyske spillere, der ikke mente, at de gjorde det godt nok.
Tyskernes islandske boss Alfred Gislason udtalte efter kampen ifølge Handball World News:
- Efter vi trænede her i en uge, var der mange ting, der gik godt, og jeg havde regnet med, at vi ville spille anderledes. Derfor er jeg bekymret.
- Jeg skal stadig rose holdet. Man vinder ikke mange kampe, hvor du kun er det bedste hold i 10 minutter.
- Det var positivt, at - selv hvis ikke vi spillede godt - vi viste en masse karakter og kæmpede os ind i kampen og spillede bedre i anden halvleg.
- Normalt, hvis man smider bolden væk 20 gange eller flere, vinder man næsten aldrig.
Playmaker Juri Knorr udtalte:
- Holdene, vi møder til VM, kommer ikke til at være dårligere end Brasilien.
- Vi skal være mere aggressive, vi skal ramme et højere niveau. Det var godt, vi lykkedes med at gøre det til sidst. Det giver os en følelse af, at vi ikke er så dårligt kørende igen.
Johannes Golla udtalte efter kampen:
- Det var et hårdt stykke arbejde i dag. Vi kommer til at gøre det bedre til VM.
Tyskland er i pulje med Tjekkiet, Schweiz og Polen til VM.
Alle tyskernes kampe spilles i Boxen i Herning.