Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sønderjyske forlænger med lokal kulturbærer

Sønderjyske Kvindehåndbold forlænger med Pernille Johannsen, der har rundet 250 kampe for klubben.

Pernille Johannsen fortsætter i Sønderjyske Kvindehåndbold.

Den 29-årige højrefløj har forlænget sin aftale for den kommende sæson og bliver dermed en del af truppen under Kim Johansen.

Johannsen fik debut for Sønderjyske i 2013 og har siden rundet 250 kampe i den lyseblå trøje.

“Det har været en høj prioritet i arbejdet med den kommende trup at få forlænget aftalen med Pernille og få hende med på holdkortet til den kommende sæson. Hun er en lokal pige og kulturbærer i klubben, og hun skaber tryghed i truppen,” siger Kim Johansen i en pressemeddelelse.

Pernille Johannsen glæder sig over at fortsætte i barndomsklubben.

“Jeg er glad og stolt over at forlænge min aftale med klubben. Da mit familieliv og håndbold kan forenes, har det været et nemt valg for mig,” siger hun.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder