Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Sønderjyske-profil vender hjem – genforenes med dansk cheftræner

Fredrikstad Ballklubb har offentliggjort, at June Bøttger har underskrevet en toårig aftale med klubben gældende frem til sæsonen 2027/2028.

Med skiftet får klubben en spiller med solid international erfaring efter ni sæsoner i den danske liga.

Bøttger forlod Oppsal Håndball i 2017 og skiftede til den danske ligaklub Aarhus United, hvor hun i seks sæsoner blev trænet af nuværende Fredrikstad-træner Heine Eriksen.

Forud for sæsonen 2024/2025 skrev hun kontrakt med Sønderjyske Elite Håndball, hvor hun har spillet de seneste to sæsoner. Nu vender hun tilbage til norsk håndbold og er klar til nye udfordringer i Fredrikstad.

– Jeg tror, det bliver en stor omvæltning at komme tilbage til Norge og den norske liga efter så mange år i udlandet. Men jeg glæder mig til nye udfordringer, nye holdkammerater og til at møde alle i og omkring klubben.

– Jeg valgte Fredrikstad, fordi jeg fortsat ønsker at udvikle mig som spiller og samtidig bidrage til den positive udvikling, klubben har haft de seneste år. Jeg kender også Heine fra tidligere og kan godt lide både hans trænerstil og spillestil. Derudover ønsker jeg at være tættere på familie og venner, så det var et nemt valg.

Om sin spillestil siger hun følgende i en pressemeddelse:

– Jeg vil beskrive mig selv som frygtløs og én, der tager de chancer, jeg får. Der er ikke meget, der slår en scoring fra spids vinkel eller en god lang aflevering.

– Jeg vil bidrage med godt humør og god energi, men også stille høje krav. Jeg håber desuden at kunne tilføre rutine og erfaring.

Cheftræner Heine Eriksen er tilfreds med tilgangen:

– Det er med stor glæde og stolthed, at vi har kunnet tiltrække en profil som June Bøttger. Jeg har haft fornøjelsen af at træne hende i flere sæsoner i Danmark og kender hende godt både som spiller og menneske.

– Hun har fortsat store ambitioner om at udvikle sig og bidrage til holdet. June giver altid 100 procent for holdet, og med sin fart og store målfarlighed bliver hun en stor gevinst. Som person tilfører hun stærke værdier og professionalisme.

Med sin fart, erfaring og gennembrudsstyrke på venstrekanten forventes June Bøttger at blive en vigtig brik i Fredrikstad Ballklubbs satsning de kommende sæsoner.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder