Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Stefan Madsen advarer før svær Champions League-udekamp

Stefan Madsen advarer på eurohandball.com mod kulissen og modstanden i Zagreb forud for PSG’s Champions League-opgør onsdag aften.

Paris Saint-Germain er suverænt videre til hovedrunden i Champions League og topper samtidig den franske liga med masser af mål i benene. Onsdag gælder det en svær udekamp mod kroatiske HC Zagreb.

Zagreb pressede i sidste uge Aalborg til det yderste i et 33-34-nederlag og var også tæt på PSG i det omvendte opgør i Paris, hvor kroaterne førte med ni minutter igen. PSG-cheftræner Stefan Madsen forventer derfor maksimal modstand i den kroatiske hovedstad:

“Vi mødte allerede Zagreb på hjemmebane tidligere på sæsonen og fik et godt resultat, men vi ved, at det bliver en helt anden udfordring at spille mod dem på udebane. De er altid en svær modstander, ikke mindst på grund af den intense atmosfære i deres arena, og vi forventer en stærk reaktion fra dem. Vi skal være fuldt fokuserede fra start, stå solidt i defensiven og være effektive i angrebet. Selvom vi allerede er kvalificeret, er vores ambition den samme: Vi tager dertil for at kæmpe for de to point,” fastslår Stefan Madsen over for eurohandball.com.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder