HBOLD.dk har allieret sig med Jakob Bæk Vennegaard, der er ungdomstræner i Randers HH og også er ansat hos Sideline Sports. Han har lavet en stor EM-optakt, hvor vi starter ud med gruppe A, som består af Sverige, Serbien, Spanien og Slovenien.
Sverige – værterne
Sverige spiller på hjemmebane i Stokholm, og kan selvfølgelig forvente at spille for fulde huse, som er en klar fordel. Men kan landstræner Henrik Signell få svenskerne helt op i verdenstoppen og vinde metal på hjemmebane? Før slutrunden står jeg i hvert fald med en del spørgsmålstegn omkring den trup, som er blevet udtaget.
Det undrer mig meget at rutinerede og nykåret CL-mester Linnea Torstensson er røget ud af truppen, en spiller der har mange kvaliteter især defensivt. Derudover har Signell valgt at se bort fra en storspillende Ulrika Toft Hansen, endda når Linn Blohm kæmper med en fodskade, og ikke har spillet vildt mange minutter for FC Midtjylland i efterårssæsonen.
Sidst er jeg også spændt på hvordan deres dygtige højre back Nathalie Hagman, vil komme til at præstere ovenpå en noget svingende sæson i NFH.
Mine forventninger: Isabella Gulldén er uden tvivl holdets største stjerne, og der hviler et kæmpe pres på hendes skuldre. Præsterer hun ikke til sit absolutte topniveau, kan de godt få det svært selvom de har hjemmebanefordelen. Generelt er der flere spørgsmål omkring det svenske hold end svar, og tror ikke det rækker længere end til mellemrunden.
Profiler: Isabella Gulldén, Nathalie Hagman, Linn Blohm og Johanna Bundsen
Serbien – evigt rod
Det serbiske damelandshold er næsten altid jeg joke op til slutrunder. Udover VM i 2013, hvor det lykkes at samle de bedste spiller og vinde sølvmedaljer på hjemmebane, så er der konstant spillere, der ikke vil repræsentere deres land, oftest pga. organisationen eller pga. de ikke kan med de konstant skiftende landstrænere.
Til denne slutrunde kommer Serbien dog med et udmærkede hold, hvor Katarina Krpez Slezak må været den helt store profil. Derudover er Pop-Lazic også en spændende stregspiller. Rent spillemæssigt forventer jeg et meget hårdt spillede 6-0 forsvar, der også kommer til at hive en del udvisninger på meget hårde tacklinger.
Mine forventninger: Jeg ser ikke Serbien havde de store chancer mod hverken Spanien eller Sverige, men vil havde dem som favoritter mod et slovensk hold. Mellemrunden bliver Serbiens endestation.
Profiler: Kristina Liscevic, Katarina Krpez Slezak og Sladjana Pop-Lazic
Spanien – den farlige outsider
Jeg glæder mig rigtig meget til at se Spanien ved dette EM! Spanien allerstørste styrke er den enorme bredde truppen besidder. Spanien er, sammen med Norge, det hold der er tættest på at havde to spillere på hver position på internationalt niveau.
Modsat mange af de andre tophold kommer Spanien med alle profilerne, og har ingen nævneværdige der ikke har fundet vej til Sverige. Dertil må jeg også erkende der træningskampe har set godt ud, selvom modstanderne har været af svingende kvalitet.
Desværre for Spanien har de åbningskampen mod værtslandet Sverige, en kamp der kommer til at afgøre om de skal spille 2-4 point med over i mellemrunden. Ingen tvivl om det bliver en rigtig svær kamp, og uhyre tæt kamp at åbne EM med. I en mellemrunde kommer Frankrig og Holland med over fra gruppe B. Der tror jeg man kan begynde at se Spanien, har en langt større bredde end de andre hold, der heller ikke har haft nogle bløde kampe igennem gruppe B. Det betyder jeg tror, Spanien er at finde i semifinalerne mod formodelig Rusland eller Norge. Jeg spår spanske sølvmedaljer.
Profiler: Nerea Pena, Alexandrina Cabral Brabosa, Carmen Martin, Silvia Navarro, Marta Mangue og Macarena Aguilar
Slovenien – spiller hurtigt
Ligesom deres herrelandshold, er dameholdet også bygget på små fodrappe spillere. I Slovenien spiller børnene basket, hvis de er over en hvis højde, (en slags optagelseskrav for at må gå til basket). Det er medvirkende til at håndbolden, ofte ender med rigtig mange spiller af samme type.
Ingen tvivl om Slovenien bliver et sjovt hold at se spille, håndbremsen er normalt sluppet fra start til slut, nogle gange giver det rigtig god håndbold, og nogle gange alt for mange tekniske fejl.
Mine forventninger: Jeg tror mest på tre nederlag efter indledende gruppe. Ingen tvivl om det er kampen mod Serbien de skal præsterei, hvis de skal videre ved dette EM. De har også en mulighed, hvis de kan komme ud og løbe med de tungere serber, men jeg tror ikke det er nok over en hel kamp.
Profiler: Brabara Lazovic, Tamara Mavsar og Ana Gros


























