Stor profil bliver ikke klar - misser EM
Nebosja Simic har i flere år været en af de største profiler på det montenegrinske landshold, men den dygtige målvogter har netop meldt ud, at han ikke står til rådighed for Montenegro til den kommende EM-slutrunde i januar, da han desværre ikke når at blive sin knæskade kvit.
Simic blev alvorlig knæskadet tilbage i april måned, og har endnu ikke været i aktion for sin tyske klub Melsungen i denne sæson. Derfor har den 32-årige målvogter nu endeligt taget beslutningen om, at han ikke når at blive klar til den kommende slutrunde - et stort tab for det montenegrinske landshold.
“Efter at have konsulteret med flere læger, fysioterapeuter fra klubben og landsholdet, sportstrænere og andre, har jeg besluttet at holde mig til den anbefalede minimumspause på ni måneder på grund af min skade” fortæller Simic i et opslag på sin instagram-profil.