Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Stor profil forlænger med Skanderborg AGF Håndbold

Den duelstærke bagspiller fortsætter som minimum frem til sommeren 2027.

 SAH har sikret sig en vigtig brik til holdets fremtid ved at forlænge kontrakten med playmaker og venstre back Fredrik Olsson i yderligere to år. Den svenske profil har imponeret i denne sæson, senest ved at blive topscorer i klubbens sidste hjemmekamp med 9 mål og samtidig blive udtaget til Rundens Hold med en fremragende MEP-score på 7,76.

Olsson har etableret sig som en nøglespiller, og sportschef Peter Bredal er begejstret for, at den talentfulde svensker fortsætter i klubben.

I en pressemeddelse udtaler sportschefen:

“Fredrik har været igennem en rigtig positiv udvikling, siden han kom til os fra den svenske liga som en større profil. Det har naturligvis krævet lidt tid at vænne sig til dansk håndbold, men især i slutningen af sidste sæson og begyndelsen af denne skinner hans kvaliteter virkelig igennem. Han er utrolig stærk i duelspillet, som er en afgørende del af moderne håndbold. Udover selv at score mange mål er han også en dygtig assist-spiller. Sammen med resten af holdet skaber han en helt ny dynamik i vores angrebsspil, som også gør, at vi scorer en del flere mål end sidste sæson. Vi er meget glade for, at Olsson bliver en del af fremtiden her.”

Fredrik Olsson deler sportschefens glæde og ser frem til at blive i klubben:

“Jeg har det virkelig godt her, så det er fedt at få muligheden for at blive i klubben. Klubbens ambitioner matcher mine egne, og jeg synes, det er spændende at være en del af projektet. Sammenholdet på holdet er stærkt, og det gør det sjovt at møde op til træning hver dag. Desuden passer det perfekt for både min kæreste og mig at blive boende i Aarhus – vi er blevet rigtig glade for byen.”
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER