Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Storhamar-træner før Odense-kamp: Kræver topniveau i Champions League

Storhamar-cheftræner Kenneth Gabrielsen forventer en vanskelig Champions League-kamp mod Odense Håndbold trods den danske klubs træneruro.

Storhamar står foran sin Champions League-kamp nummer 50, når nordmændene søndag møder Odense Håndbold. Jubilæet kommer i en kamp, hvor cheftræner Kenneth Gabrielsen forventer, at hans mandskab skal ramme sit højeste niveau for at få point med hjem.

Odense går ind til opgøret efter lørdagens farvel til cheftræner Jakob Vestergaard. Det får dog ikke Gabrielsen til at forvente en lettere opgave mod den danske mesterklub.

“Hvis vi skal være konkurrencedygtige i kampen, skal vi præstere på vores absolutte topniveau. Det bliver afgørende, at vi fokuserer intenst på vores egen præstation og får maksimalt udbytte af kampen,” siger Kenneth Gabrielsen til EHF.

Begge mandskaber har allerede afgivet point i gruppespillet. Odense har tre point efter tre kampe, mens Storhamar står med én sejr og to nederlag.

De tidligere indbyrdes Champions League-opgør taler til Odenses fordel. Fire gange har klubberne mødt hinanden, og fynboerne har vundet tre af kampene, mens én er endt uafgjort. Det seneste møde i marts 2025 sluttede med en dansk sejr på 25-21.

Storhamar har vundet 11 af sine første 49 kampe i Champions League.

Opgøret giver samtidig Tina Abdulla et gensyn med sin tidligere klub. Odenses norske højrefløj spillede for Storhamar fra 2022 til 2025, før hun skiftede til den danske mesterklub.

Bombe i Odense: Fyrer cheftræneren
Odense sagde med øjeblikkelig virkning farvel til Jakob Vestergaard, og klubledelsen satte samtidig navn på den løsning, der midlertidigt skal overtage ansvaret.

Odense i kamp et døgn efter trænerfyring: Kræver toppræstation
Mark Strandgaard står pludselig med chefansvaret mod Storhamar og fortæller, hvad han har forsøgt at få tilbage i Odense-truppen før Champions League-opgøret.

Uhørt præstation: Ekspert rystet over Odense
Hele 17 tekniske fejl blev et stort tema efter topkampen mod Team Esbjerg, hvor en ekspert havde svært ved at forstå Odenses præstation.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder