Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Stortalent belønnes efter stærk udvikling

Lærke Hrenczuk har overbevist trænerstaben og bliver nu en fast del af Ajax Københavns 1. divisions-trup.

Lærke Hrenczuk bliver en del af 1. divtruppen. Det skriver Ajax København i en pressemeddelelse.

Den 19-årige venstrefløj, der kom til Ajax København som førsteårs U17, er til den kommende sæson kun U19-spiller. Lærke har dog nu over lang tid vist stor udvikling, og troen på hende er så stor, at hun nu bliver en del af 1. divtruppen, hvor hun skal danne fløjduo med Guro Husebø, der kommer til fra BVB Dortmund. Lærke vil fortsat være en del af U19-holdet også i en plan, der giver mening.

Når strategi bliver til virkelighed, så er sportschef Simon Guldager glad:

”Vi vil gerne være stedet, hvor unge spillere kommer til med ambitioner, træningsvillighed og lysten til at nå et højere niveau. Sådan en er Lærke, og derfor er det glædeligt, at det, der altid har været planen og ambitionen med Lærke – nu bliver en realitet – også selvom hun har et år tilbage om ungdomsspiller”.

Også cheftræner Martin Grønmann er glad:

”Lærke har altid været en spiller med et særligt talent og potentiale, som vi tror meget på. Udvikling kommer i bølger med unge spillere, sådan er det. Men Lærkes udvikling fysisk, mentalt og på banen har ramt en rigtig fin kurve over lang tid, hvor vi føler, hun nu er klar. Hun skal stadig have tid – også på U19 – men hun er fremtidens spiller”.

Lærke selv er glad og stolt over muligheden:

”Jeg er både glad og stolt over at tage skridtet op i 1. division allerede nu. Efter at have været en del af klubben siden U17 betyder det ekstra meget for mig at få muligheden for at fortsætte min udvikling i Ajax. Jeg føler mig klar til de nye udfordringer og det højere niveau. Jeg glæder mig til at lære endnu mere og kunne bidrage til holdet”, afslutter hun.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder