Efter ni år i den sportslige ledelse i Ribe-Esbjerg HH har Sune Agerschou valgt at søge nye udfordringer.
45-årige Sune Agerschou overtog jobbet i 2010 og var med til at føre klubben fra bunden af 1. division til til senere at spille europæisk.
“Jeg har efter ni år i den sportslige ledelse selv valgt at stoppe som formand for eliteudvalget i REHH. Det har ikke været nogen nem beslutning, men jeg tror, at det er den rigtige”, skriver Sune Agerschou i en mail til JydskeVestkysten.
Det er endnu uvist hvor Sune Agerschou fortsætter sin karriere.
Ribe-Esbjerg HH, som i den sidste sæson endte på niendepladsen i Herre Håndbold Ligaen, skal nu på udkig efter en ny sportslig leder.





























