Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Super frustrerende minut knuste pokaldrøm: Nordsjælland-træner ærgrer sig efter drama

Nordsjælland Håndbold var tæt på en pokalsensation mod Skjern, men cheftræner Lasse Folkmann begræder i Sjællandske Nyheder ét skæbnesvangert minut, der kostede sejren.

Nordsjælland Håndbold havde onsdag aften pokalfavoritterne fra Skjern Håndbold helt ude i tovene, men endte i en dramatisk slutfase med at trække det korteste strå og tabe ottendedelsfinalen med 32-33. Hjemmeholdet førte undervejs med hele 11-5, men det var en fatal sekvens i det 47. minut, der for alvor tippede kampen over i vestjydernes hænder.

Foran 25-24 brændte værterne først en oplagt friløber, hvorefter Skjern lynhurtigt udlignede. Sekunder senere opsnappede gæsterne en sjusket aflevering og scorede i et tomt mål, hvorved en potentiel tomålsføring på under ét minut blev forvandlet til et smerteligt minus.

Over for Sjællandske Nyheder lægger cheftræner Lasse Folkmann ikke skjul på, hvor ondt det kostbare minut gjorde på holdets chancer:

“Sådan et minut som dét er selvfølgelig super frustrerende. For det er jo virkelig et sted i kampen, hvor vi har mulighed for at tage momentummet, men hvor vi ender med at tabe momentummet. Og der er vi simpelthen ikke skarpe nok på at eksekvere.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder