Live – Mest læste Håndboldnyheder

Bjarne

Hård kamp venter Gidsel og Co. ved Final-4: – 50/50 chance for at nå finalen

Füchse Berlin håber på at kunne gå hele vejen, når de i weekenden kæmper om den tyske pokaltitel

Füchse Berlin skal i weekenden kæmpe om den eftertragtede DHB pokaltitel ved Final-4 stævnet i Köln – et trofæ klubben ikke har formået at vinde siden 2014, hvor man dengang slog Flensburg-Handewitt i finalen.

I weekenden venter der i stedet den tyske hovedstadsklub et vanskeligt opgør, når de i lørdagens semifinale møder Lemgo, blot en uge efter deres seneste møde, hvor Füchse Berlin formåede at hente en sejr på et enkelt mål ved en scoring af Mathias Gidsel i sidste sekund.

Derfor forventer cheftræner Nicolej Krickau også endnu en tæt kamp i opgøret mod Lemgo, og ser chancerne for et avancement til finalen for 50/50:

“…Enhver atlet vil til Köln og kæmpe om pokalen. Vi er nu der med en 50/50 chance for at nå finalen. De direkte kampe mod Lemgo har vist, at vi er jævnbyrdige og har et afbalanceret spilniveau. Derfor forventer vi også en tæt kamp i Köln. Det er en kæmpe begivenhed, og vi ser virkelig frem til det, men vores fokus er udelukkende på vores opgave på lørdag…” siger han til klubbens hjemmeside.

Kampen mellem Füchse Berlin og Lemgo kan ses lørdag eftermiddag kl. 15.45 på Viaplay eller TV3 Sport.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder