Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Svensk chef om dansk stortalent: “Hun bliver en vigtig brik”

Boden Handboll har lejet Lina Lützhøft i Ikast Håndbold, og både sportschef Mikael Carlsson og cheftræner Emil Berggren ser et stort udviklingspotentiale i den danske U20-landsholdsspiller.

Boden Handboll styrker truppen frem mod den kommende sæson. Fra onsdag tilslutter danske Lina Lützhøft sig klubben på en lejeaftale fra Ikast Håndbold – en spiller, der trods sin unge alder allerede har erfaring fra internationalt topniveau.

Lina kommer senest fra Ikast Håndbold og var for nylig med til at vinde sølv med Danmark ved U20-VM. Med sin størrelse, fysik og energi bliver hun en vigtig forstærkning til truppen og en spiller med stort udviklingspotentiale.

Sportschef Mikael Carlsson siger følgende i en pressemeddelse:

“Lina Lützhøft kommer fra Ikast og bliver en vigtig brik med både størrelse og energi i truppen. Med friske meritter fra U20-VM, hvor hun vandt sølv med Danmark, får vi en spiller ind, som har alle forudsætninger for at tage store skridt i sin udvikling hos os. Samtidig holder vi en plads åben i truppen, hvis der skulle dukke en anden interessant spiller op.”

Cheftræner Emil Berggren ser også frem til at få den danske stregspiller ind på holdet,

“Lina er en meget spændende og alsidig spiller. Hun har en stærk fysik, som hun udnytter godt både i angreb og forsvar. Hun kommer til at tilføre både kvalitet og bredde på en i forvejen stærk position. Vi vil også gerne takke Ikast Håndbold for en god og smidig dialog omkring lejeaftalen”

Lina Lützhøft ser frem til sit kommende år i Boden og forklarer valget af klub med både udviklingsmuligheder og fælles ambitioner.

“Jeg er glad for at have fået muligheden for at komme til Boden. Jeg valgte klubben, fordi dens ambitioner matcher mine egne, og fordi mulighederne for udvikling er store. Jeg ser frem til et år fyldt med oplevelser og nye erfaringer – både på og uden for håndboldbanen.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder