Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sygdom tvang dansk profil ud af truppen før Flensburg-triumf

Niclas Kirkeløkke måtte melde afbud med sygdom, da SG Flensburg-Handewitt udraderede portugisiske Águas Santas i European League.

SG Flensburg-Handewitt måtte tirsdag aften undvære den danske landsholdsback Niclas Kirkeløkke, da holdet hentede en stensikker sejr på 36-22 over portugisiske Águas Santas Milaneza i EHF European League.

Selvom Kirkeløkke oprindeligt figurerede på holdkortet blandt Flensburgs 15 spillere, deltog kun 14 i opvarmningen i den portugisiske hal. Den danske højre back måtte melde fra i sidste øjeblik på grund af sygdom.

Fraværet betød, at positionskollegaen Kent Robin Tønnesen for første gang i denne sæson fik en plads i startopstillingen på højre back.

Trods Kirkeløkkes afbud og en kortvarig portugisisk føring på 8-6 satte Flensburg sig tungt på kampen med et afgørende 8-0-ryk, som grundlagde storsejren. Det nordtyske mandskab rejser nu videre mod Niedersachsen, hvor en svær opgave venter fredag mod TSV Hannover-Burgdorf.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder