Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Syv titler var ikke nok: Storklub vil have mere

Barcelona vandt alt sidste sæson, men den spanske storklub har ingen planer om at skrue ned for ambitionerne.

Det bliver svært at overgå sidste sæson for FC Barcelona.

Den spanske storklub vandt samtlige syv titler, der var at spille om, men selv efter en historisk sæson er der ikke meget, der tyder på, at ambitionerne er blevet mindre.

Barcelona har sagt farvel til flere profiler denne sommer, blandt andre danske Emil Nielsen og Domen Makuc. Alligevel er målsætningen klar: Der skal igen kæmpes med om alle trofæer.

Det slår den franske stregspiller Ludovic Fàbregas fast, mens holdet er samlet til træningslejr i Andorra.

“Vi har ambitionen om at vinde alle titler”, siger Fàbregas til Mundo Deportivo.

Den franske profil understreger samtidig, at sidste sæsons resultater skal lægges til side. En ny sæson venter, og Barcelona skal igen igennem et ekstremt krævende program.

Cheftræner Carlos Ortega har også store forventninger til sit hold. Han peger blandt andet på, at klubben har hentet spillere med stor Champions League-erfaring, mens flere unge kræfter fra klubbens eget system får chancen.

Efter en sæson med syv titler er barren sat ekstremt højt. Men i Barcelona er målet tilsyneladende stadig det samme: At vinde det hele.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder