Få uger før sæsonstart svæver de svenske håndboldfans fortsat i uvished om, hvor og hvordan de kan følge kampene i den bedste svenske række for både herrer og damer.
Den 19. august meddelte organisationen Svensk Elithandboll (SEH), at selskabet Sportway overtager tv-rettighederne til Handbollsligan efter Fandom Labs. Ud over forsikringen om, at samtlige ligakampe vil blive vist, har der dog været radiotavshed om både platforme, produktionsniveau og abonnementspriser.
Nu bekræfter direktøren i SEH, Peter Gentzel, over for det svenske medie Handbollskanalen, at tilskuerne må væbne sig med tålmodighed lidt endnu:
“I næste uge kommer der en afklaring på, hvor man kan se kampene i denne sæson,” siger Peter Gentzel til Handbollskanalen.
Den sene rettighedsoverdragelse har vakt undren og kritik i Sverige, men ifølge direktøren har ligaforeningen haft hænderne bundet rent kontraktuelt:
“I den aftale, vi indgik med Infront – som siden blev til Fandom Labs – fremgik det, at de havde mulighed for at overdrage rettighederne helt eller delvist til en tredjepart, såfremt der forelå forretningsmæssige årsager. Det kunne vi ikke modsætte os, selvom vi måtte have ønsket det. (…) Når det er sagt, er vi bestemt ikke utilfredse med nu at have en svensk partner,” forklarer Gentzel.
Først i begyndelsen af næste uge forventes det endelige overblik over den nye streaming- og tv-løsning at blive præsenteret for offentligheden.
Håndbolddirektør lettet: Ny TV-aftale er på plads
Sportway overtog i august rettighederne til både herrernes og kvindernes Handbollsliga, men allerede ved offentliggørelsen manglede de konkrete oplysninger om platform, priser og abonnementsløsning.
Islandsk håndbold samler alt ét sted – ny løsning klar til sæsonen
Mens de svenske fans fortsat venter på de praktiske detaljer, har islandsk håndbold allerede præsenteret sit nye streaming-setup med Livey, hvor samtlige ligakampe samles på én løsning.
Rumænsk håndboldforbund giver tv-rettigheder væk gratis trods bud på 100.000 euro
Også i Rumænien har tv-rettighederne skabt debat denne sommer, efter at forbundet valgte at give rettighederne til TVR uden betaling for at sikre bredere dækning af håndbolden.





























