Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tavsheden fortsætter: Stjernekeeper sidder igen ude

Kolstad går lørdag eftermiddag på banen klokken 15.00 mod Kristiansand. Endnu en gang uden Andreas Palicka.

Den svenske stjernekeeper er igen udeladt af Kolstads trup, og heller ikke denne gang er der givet nogen officiel forklaring. Palicka figurerer ikke på kamprapporten, hvor Kolstad i stedet stiller med Sigurjon Gudmundsson og den danske Nicolai Neupart som målmandsduo.

Fraværet kommer i en periode, hvor Palicka i stigende grad forbindes med et snarligt klubskifte. Den rutinerede keeper rygtes til HSG Wetzlar på en aftale for resten af sæsonen, inden han til sommer efter planen tiltræder hos Füchse Berlin.

Situationen hænger sammen med Kolstads økonomiske problemer, som allerede har haft konsekvenser. Simen Lyse er således skiftet til Paris Saint-Germain før tid, og Palicka kan blive det næste markante navn, der forlader klubben.

Indtil videre er der dog ikke meldt noget officielt ud. Kun stilheden – og endnu en trupudtagelse uden Andreas Palicka.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder