Det bliver et gensyn med masser af følelser, når Team Esbjerg søndag tager imod ungarske FTC i EHF Champions League. På modstanderens bænk sidder Jesper Jensen, der allerede til sommer vender tilbage som cheftræner i den vestjyske klub.
Med sig til Esbjerg har han fire tidligere profiler fra klubben. Mette Tranborg, Michala Møller, Anna Kristensen og Vilde Mortensen Ingstad optræder nu alle for det ungarske storhold.
Samtidig er der vigtige point på spil i Blue Water Dokken, hvor gruppens to bedste hold mødes direkte.
En sejr vil give Team Esbjerg et særdeles stærkt udgangspunkt i kampen om en af de to direkte kvartfinalepladser, når gruppespillet når halvvejsmærket.
Cheftræner Tomas Axnér glæder sig til at måle sit mandskab mod en af Europas stærkeste modstandere.
“Det er i de kampe, hvor man kan måle sig med de bedste. Det er to tophold, så det giver også lidt ekstra prestige, og så kommer der også altid en god kulisse til dem. Nu skal vi spille på hjemmebane, og vi vil vise, at vi har det niveau, som de andre tophold også har,” udtaler Tomas Axnér.
Der ventes samtidig en tætpakket arena på Gl. Vardevej, hvor hjemmebanefordelen kan få betydning i det prestigefyldte opgør.
Jesper Jensen forklarer tidligt FTC-exit: Familien ville hjem til Esbjerg
Jesper Jensen havde egentlig planlagt et længere ophold i Ungarn, men familiens situation fik ham til at bede Ferencváros om at slippe ham et år før tid.
Chok skifte på vej: Viborg HK snupper “udlandsdansker” med vanvittigt cv!
En tidligere Esbjerg-profil hos FTC sættes i forbindelse med et opsigtsvækkende dansk comeback, mens Jesper Jensens kommende afsked giver transferrygterne en ekstra dimension.
Brandvarm Henny Reistad varsler angreb på duksepladsen
Henny Reistad topper Champions Leagues topscorerliste med 52 mål og ser store muligheder for Team Esbjerg i den direkte duel om førstepladsen.





























