Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Thilde Ladegaard Skov overrasket over udtagelse til DanskHåndbolds udviklingstrup

GOG’s 18-årige målvogter Thilde Ladegaard Skov havde ikke regnet med allerede nu at blive udtaget til DanskHåndbolds udviklingstrup.

Thilde Ladegaard Skov har fået en markant anerkendelse fra DanskHåndbold.

Den 18-årige GOG-målvogter er blevet udtaget til forbundets udviklingstrup, der skal være med til at forme mulige fremtidige spillere til A-landsholdet.

Udtagelsen kommer, mens Ladegaard Skov fortsat er U19-spiller i GOG. I denne sæson har hun dog allerede fået en smagsprøve på seniorhåndbolden på klubbens hold i 1. division.

At hun allerede nu var i landstrænernes søgelys, havde hun ikke selv forventet.

Over for Fyens Stiftstidende lægger hun ikke skjul på sin overraskelse:

“Jeg troede, de kiggede efter nogen, der var meget ældre og havde mere erfaring. Så jeg følte, at det var meget vildt, at jeg er blevet taget med som så ung,” siger Thilde Ladegaard Skov til Fyens Stiftstidende.

Netop kommet i landsholdets søgelys: Nu forlænger HØJ med hende
Julie Persson er ligesom Ladegaard Skov kommet ind i landsholdets udviklingstrup, og HØJ har nu sikret den unge profil på en lang aftale.

GOGs nye målvogterpar: Vi matcher hinanden godt
Kevin Møller og Frederik Møller fortæller om deres forskellige spillestile, samarbejdet mellem dem og ambitionerne med det nye målmandsmakkerpar i GOG.

GOG-træner spår Oli Mittun en fremtid blandt de allerbedste
Efter 10 mål og fem assists mod Pick Szeged satte GOG-træner Kasper Christensen store ord på, hvor langt det unge færøske talent kan nå.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder