Efter flere år i udlandet vender Mishels Liaba til sommer tilbage til Kolstad på en treårig aftale.
Den 30-årige bagspiller skifter fra svenske Önnereds HK og genforenes dermed med klubben, hvor han tidligere havde stor succes.
Siden afskeden med Kolstad har Mishels opbygget solid international erfaring – ikke mindst i Danmark, hvor han har repræsenteret Aalborg Håndbold og Fredericia HK. Opholdet i Fredericia blev dog ikke, som han havde håbet.
“Det var egentlig kun halvandet til to år i Fredericia, der ikke var så gode håndboldmæssigt. Jeg havde blandt andet en akillesskade, som tog lang tid at komme over, fordi den ikke blev behandlet hurtigt og seriøst nok. Bortset fra opholdet i Fredericia har tiden i udlandet været både lærerig og spændende.” siger Mishels i en pressemeddelse til Kolstads hjemmeside.
Kolstads cheftræner Stian Gomo ser frem til gensynet:
“Han har udviklet sig meget i Danmark og Sverige. Han er nu en stærk tovejsspiller med lederegenskaber. Jeg glæder mig til at få ham tilbage,” udtaler han.
Mishels Liaba tilføjer om skiftet:
“Det passede egentlig meget godt nu, både familiemæssigt og håndboldmæssigt. Det er snart ti år siden, jeg flyttede fra Kolstad,”




























