William Bogojevic fortsætter karrieren i den portugisiske storklub Benfica.
Den svenske bagspiller spillede fra 2020 og frem til sommeren 2024 for Bjerringbro-Silkeborg. Herefter skiftede han til Pick Szeged, inden turen senere gik videre til SC DHfK Leipzig. Nu har han skrevet kontrakt med Benfica.
Bogojevic nåede fire sæsoner i Bjerringbro-Silkeborg og repræsenterede blandt andet klubben i European League.
Han bliver en del af et Benfica-hold, der har oprustet markant denne sommer.
Den portugisiske storklub har blandt andre også hentet Joaquim Nazaré i Skjern Håndbold. Den 24-årige højreback har skrevet kontrakt med Benfica frem til sommeren 2029.




























