Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere KIF Kolding-guldmager fyret

Tidligere KIF Kolding-træner Ulf Sivertsson er blevet fyret som cheftræner i svenske HK Varberg efter fem kampe i træk uden sejr i Herrallsvenskan.

Den svenske håndboldtræner Ulf Sivertsson er blevet fyret i den svenske klub HK Varberg efter en skuffende sæsonstart i Herrallsvenskan.

Sivertsson er herhjemme et velkendt navn efter sine mange succesfulde år i 00’erne hos KIF Kolding, hvor han var en helt central arkitekt bag klubbens gyldne æra og stribevis af danske mesterskaber. Den karismatiske svensker vendte kortvarigt tilbage til Kolding i 2019, men forlod dengang posten allerede året efter som følge af klubbens pressede økonomi.

I HK Varberg var forventningerne skruet helt i vejret forud for denne sæson, hvor holdet efter markante profilindkøb som Pontus Zetterman og Viktor Hedin af mange blev udråbt som favoritter til rækkens oprykningsplads.

Resultaterne har dog svigtet totalt. Efter fem spillerunder har mandskabet endnu ikke vundet en kamp – med tre nederlag og to uafgjorte til følge – og ligger placeret som tredjesidst i tabellen, hele syv point efter topholdet IFK Ystad.

Den svage sæsonåbning koster nu Sivertsson jobbet efter halvandet år som cheftræner. Ansvaret overdrages i stedet til klubbens hidtidige assistenttræner, Eric Deliaune Aronius, der overtager roret med øjeblikkelig virkning.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder