Da Kolstad lørdag tager imod ØIF Arendal i Rema 1000-ligaen, bliver det med en helt særlig historie i centrum. Efter næsten to år væk fra banen er Gøran Johannessen endelig klar til comeback.
For 31-årige Johannessen har vejen tilbage været alt andet end lige. I april 2024 sprang hans akillessene under træning. Fire måneder senere røg den igen. Det blev starten på et langt mareridt præget af komplikationer, infektioner og usikkerhed.
Nu nærmer han sig endelig kampklar.
– Hvis jeg vågner i morgen, og det føles godt, så bliver det til nogle minutter, siger en smilende Johannessen til TV 2.
De seneste to år har været så voldsomme, at håndbolden i perioder slet ikke var det vigtigste.
– Der har været perioder, hvor jeg har tænkt, at nu er det slut. Der har været meget usikkerhed, især med infektionerne. Perspektivet har egentlig været, at jeg først skulle kunne gå ordentligt, så løbe ordentligt og så hoppe. Og derefter spille lidt håndbold.
Ud over de to akillessenerupturer betød gentagne infektioner, at han tilbragte næsten tre måneder på hospitalet med intravenøs behandling.
– Hele den her proces har været ret surrealistisk, fra det startede og til nu. Det har været værst tænkelige scenarie tre-fire gange. Det har været utroligt svært. Jeg er utrolig stolt af det arbejde, jeg har lagt, og af det mentale arbejde.
Han lægger ikke skjul på, at det mentale har været den største udfordring.
– Det mentale aspekt har været det klart tungeste. Jeg lå næsten tre måneder på hospitalet med intravenøs medicin. Da jeg kom ud, lignede jeg ikke længere en idrætsudøver, og jeg følte mig ikke som en idrætsudøver.
Selv forventer Johannessen ikke mirakler fra første fløjt.
– Jeg tror, det bliver følelsesladet. Jeg tror først, jeg mærker det, når jeg står der eller efter kampen. Jeg har været ude længe, så det bliver specielt. Jeg kommer ikke til at være den gamle Gøran i morgen, men forhåbentlig kan jeg komme tilbage på et fornuftigt niveau med tiden.
Han er ærlig om sin nuværende form.
– Lige nu er jeg ret dårlig. Jeg må bare sige det, som det er. Timingen er ikke der, jeg er lidt langsom, og der er mange ting, der skal fungere bedre, før jeg kan kalde mig selv en god håndboldspiller, siger han med et grin.
Men troen er der stadig.
– Jeg tror på, at jeg kan blive en god håndboldspiller igen. Det vigtigste er, at jeg fortsætter med at gøre et godt stykke arbejde til træning, i styrkerummet og mentalt.
Lørdag tager han første skridt tilbage på banen. Ikke som den gamle Gøran – endnu – men som en spiller, der har kæmpet sig hele vejen tilbage fra kanten af karrierestop.
